Hvis du ikke klager over en offentlig myndighed , kan ombudsmanden ikke behandle din klage.

Ombudsmanden behandler klager over den offentlige forvaltning. Du kan f.eks. klage over kommuner og regioner, ministerier og styrelser. Eksempelvis en folkeskole, Ankestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politiet, Udlændingenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Du kan ikke klage over private virksomheder. På børneområdet kan du dog klage over en række private institutioner, som tager sig af opgaver i forhold til børn, for eksempel skoler, bo- og opholdssteder eller dagtilbud.

Du kan ikke klage over domstolene eller Folketinget.

Se i øvrigt Spørgsmål og svar